Vindepind....

                                

   

 Start: Gør garnet fast til den rille der sidder  lige efter håndtaget, men det er også muligt

 blot at holde garnet ned over håndtaget og så holde det fast med hånden, som det kommer helt

 naturligt, når man holder om håndtaget.

Opvinding af  garnet : Hold Vindepinden i venstre hånd , og højre hånd for venstrehåndede).

 Begynd et sted under midten af halsen af vindepinden, men ikke nede i bunden.

 Begynd med at vinde garnet op i lige vindinger rundt om pinden. Læg vindingerne ved siden af

 hinanden og stop, når der er omkring 4 cm parallelle vindinger. Når man bliver mere erfaren,

 varierer man ofte denne bredde afhængigt af, hvor stort et garnnøgle man vil have .
 Man bør være opmærksom på stramningen af garnet fra starten. Garnet skal spoles så stramt

 om vindepinden, at det ikke drejer rundt på vindepinden, men løst nok til at det ikke strækkes.

 Det håndopvundne garnnøgle glider slet ikke fra hinanden eller falder sammen, når man tager

 det af vindepinden.

Opbygning af garnnøglet : Nu føres garnet diagonalt ned til starten af de parallelle vindinger,

og så vindes der diagonalt tilbage op til toppen. Når man ser ind fra siden på vindepinden,

så vinder man garnet op fra nederste højre “hjørne” af kernens snoninger, op over kernen

til venstre, øverste ”hjørne”. Garnet er som regel lidt genstridigt, det vil ikke følge den

diagonale vej. Fortsæt langsomt men sikkert og vær insisterende over for garnet, men husk

også på, at denne del af garnnøglet ikke bliver synlig for ret mange, da det er gemt langt

inde mod midten.
For nogen er det lettest, hvis de holder vindepinden i en 45-graders vinkel foran sig, mens de

vinder garnet op i en lige linje bort fra sig selv og ind mod kroppen.
Drej  vindepinden rundt i  hånden efter hver vinding, så hver diagonal lægger sig tæt op ad den

forrige. Bliv ved med at vinde garnet op i en diagonal, mens vindepinden drejes langsomt.

Når man kommer tilbage til den første diagonale vinding, fortsætter man med at vinde garnet

hen over den. Med tiden og øvelsen vil vindehånden flyve rundt og rundt, mens den anden hånd

intuitivt vinder garnet op i den helt rigtige hastighed så vindingerne ligger pænt op ad hinanden.

Formning af garnnøglet: Hvis man lægger hver diagonal vinding op ad siden på vindepinden,

vil højden af garnnøglet øges, udover at diameteren øges. Garnnøglet bliver enormt og nærmest

æggeformet. Det er der intet galt med, de kan sagtens bruges!

Når garnnøglet er færdigt, skal den eventuelle knude på håndtaget og øsken bindes op

Så lader man garnnøgle glide stille ned over “halsen” og ud over spidsen, klar til brug.

Forsiden     mail   gæstebog

Køb af  hånddrejet vindepinde

    

                  

                         

                          

 Trædrejenskone igang med vindepindene